Enzymrens: hvad gør den, og hvem passer den til?

Føles huden mat og lidt ru, selvom du både renser og smører den hver dag? Det kan skyldes, at døde hudceller hober sig op i det yderste lag. En enzymrens er en af de mildeste måder at hjælpe huden af med dem på. Du skal hverken skrubbe eller bruge stærke syrer. Her kan du læse, hvad enzymrens er, hvorfor den ofte findes som pulver, og hvordan du bruger den med omtanke.

Hvad er en enzymrens egentlig?

Enzymer er proteiner, der kan sætte skub i bestemte kemiske processer. I hudpleje bruger man typisk enzymer, der kan nedbryde andre proteiner. I hudens yderste lag holdes de døde hudceller blandt andet sammen af proteinforbindelser, og dem kan enzymerne løsne en del af. Så skylles cellerne lettere af, og overfladen kan føles glattere.

De mest kendte enzymer i hudpleje kommer fra frugt: papain fra papaya og bromelain fra ananas. Der findes også enzymer, der er fremstillet på anden vis, fx ved fermentering. Fælles for dem er, at de virker i overfladen, og at de primært gør noget, mens produktet er på huden. Derfor bruges de oftest i rens og masker, der skylles af.

Kort forklaret

• Mekanisk eksfoliering: Små partikler, børster eller klude sliber de døde hudceller væk.
• Kemisk eksfoliering med syrer (fx AHA, BHA og PHA): Syrerne løsner bindingerne mellem de døde hudceller.
• Enzymatisk eksfoliering: Enzymer nedbryder proteiner i det yderste lag. Det opfattes ofte som den mildeste af de tre metoder, men det kan stadig irritere.

Hvorfor kommer enzymrens så tit som pulver?

Enzymer er følsomme. De kan miste virkning over tid, når de er opløst i vand, udsat for varme eller blandet med visse andre ingredienser. I pulverform er de tørre og derfor mere stabile, og de bliver først aktive, når du tilsætter vand. Det er hovedårsagen til, at pulverrens og enzymrens så ofte hænger sammen.

Mange pulverrens indeholder også fx fint rismel, havremel eller ler. Det giver en blød konsistens og en let mekanisk effekt, så en pulverrens er ikke altid kun enzymatisk. Omvendt findes enzymer også i geler, cremer og masker. Formen fortæller altså ikke alt. Det er ingredienslisten, der viser, hvad du faktisk får.

Hvilke hudtyper kan have gavn af det?

• Normal til tør hud, der føles mat, ru eller lidt skællende.
• Følsom hud, der ikke tåler skrub eller stærke syrer. Prøv det dog altid af på et lille område først.
• Kombineret hud, hvor porerne i panden og omkring næsen let bliver tilstoppede.
• Dig, der gerne vil prøve eksfoliering for første gang og starte forsigtigt.

En enzymrens er dog ikke en behandling. Har du akne, rosacea, eksem eller pigmentforandringer, bør du tale med en dermatolog eller din egen læge, før du begynder at eksfoliere. Huden kan nemlig reagere anderledes, når den i forvejen er påvirket.

Brug af pulverrens trin for trin

• Hæld en lille mængde pulver i den tørre håndflade. Så kommer der ikke vand ned i emballagen, og det er lettere at dosere.
• Tilsæt lidt lunkent vand, og gnid håndfladerne mod hinanden, til pulveret bliver til et let skum eller en blød pasta.
• Fordel det på fugtig hud med lette, cirkelformede bevægelser. Pres ikke, og hold dig væk fra øjenområdet og læberne.
• Lad det kun sidde på huden, hvis vejledningen på produktet siger det, og følg i så fald den angivne tid.
• Skyl grundigt med lunkent vand, og dup huden tør med et rent håndklæde.
• Afslut med din sædvanlige fugtighedscreme, og brug solcreme om dagen. Nyeksfolieret hud kan være mere følsom over for sol.

Pro-tip: Opbevar pulveret tørt og med låget lukket, gerne uden for bruseren. Kommer der fugt i emballagen, kan pulveret klumpe, og enzymerne kan miste noget af deres virkning, før du når at bruge dem.

Hvor tit skal du bruge den?

Det afhænger både af din hud og af produktet. Start med en eller to gange om ugen, og se, hvordan huden reagerer over et par uger. Nogle pulverrens er lavet til daglig brug, men oftere er ikke nødvendigvis bedre. Tåler huden det fint, kan du øge langsomt. Begynder den at protestere, så skru ned igen.

Hold øje med tegn på, at huden får for meget: stramhed efter rens, svie, rødme, skællen, eller at den pludselig reagerer på produkter, du ellers plejer at kunne tåle. Holder du en pause med eksfolieringen, får hudbarrieren tid til at komme sig.

Det skal du være opmærksom på

Når du bruger andre aktive stoffer

Bruger du retinol eller andre A-vitaminprodukter, syrer som AHA og BHA eller hudbehandling, som lægen har ordineret, er der større risiko for, at du eksfolierer huden for meget. Undgå at bruge dem samme aften som enzymrensen, og spørg en dermatolog, før du kombinerer dem. Det gælder især, hvis du bruger receptpligtige midler.

Allergi og overfølsomhed

Enzymer fra frugt kan give reaktioner hos nogle mennesker. Er du allergisk over for papaya eller ananas, eller reagerer din hud let på nye produkter, bør du først prøve lidt af produktet på et lille område og holde øje med området det næste døgn. Opstår der kløe, hævelse, udslæt eller en anden reaktion, skal du stoppe og kontakte din læge.

Her bør du springe den over

• På rifter, sår eller hud, der allerede er irriteret.
• På solskoldet hud.
• Lige efter voksning, laserbehandling eller en anden kosmetisk behandling, medmindre behandleren siger andet.
• Under et udbrud af eksem eller en anden hudlidelse. Her bør du tale med din læge først.

Tjek ingredienslisten

• Hvilke enzymer er der i? Kig fx efter papain, bromelain eller protease.
• Er der også syrer, så produktet eksfolierer på mere end én måde?
• Indeholder det slibende partikler, fx rismel eller ler?
• Er der parfume eller æteriske olier, som kan irritere følsom hud?
• Står der, hvor ofte produktet skal bruges?

Opsummering

En enzymrens løsner døde hudceller ved hjælp af enzymer, der nedbryder proteiner i hudens yderste lag. Pulverformen holder enzymerne stabile, indtil du tilsætter vand. Mange oplever den som en mild form for eksfoliering, men den kræver stadig omtanke:

• Start med en eller to gange om ugen, og øg kun, hvis huden har det godt med det.
• Brug lunkent vand og lette bevægelser, og hold dig væk fra øjenområdet.
• Undgå at bruge den samme aften som retinol eller syrer, medmindre en dermatolog har sagt god for det.
• Brug solcreme om dagen.
• Stop, hvis huden svier, bliver rød eller skaller.

Har du akne, eksem, rosacea eller pigmentforandringer, eller får du en reaktion, du ikke kan forklare, så kontakt en dermatolog eller din egen læge. De kan vurdere din hud og hjælpe dig med at finde en rutine, der passer til netop dig.